Kuglebanen
Opgaven er enkel, men udfordrende: Byg den længste kuglebane, hvorpå en glaskugle kan trille – noget, der er lettere sagt end gjort.
Hvert team får en startpakke med regelsæt, designpapir, de første byggematerialer og kuvert-opgaver, som vi vender tilbage til senere. Kreativiteten skal i gang med det samme! I skal lægge en genial plan for, hvordan jeres kuglebane skal se ud, men hurtigt opdager I, at materialerne i butikken er dyre. Derfor må I, i ægte teambuildingånd, løse samarbejdsopgaver for at tjene dollars til at købe det, I mangler.
Kuvert-opgaverne byder på gåder og logiske udfordringer, der også kan give jer ekstra dollars. Undervejs kan I teste banen med en glaskugle, men det er først til sidst, at alle baner skal bestå deres prøve, og vinderen kan kåres. Det team, der bygger den længste og mest funktionelle kuglebane, kan stolt kalde sig dagens teambuildingmestre!